Sådan indretter du din stue med en hjørnesofa
En hjørnesofa er en sofa for dig, der elsker at side på sofaen med benene oppe efter en lang dag. Som navnet antyder, så er det en sofa, der passer perfekt ind i hjørnerne i din stue. Hjørnesofaen er faktisk formet som bogstavet L, med en ende, der er lidt længere end den anden. Dette gør sofaen utrolig hyggelig, fordi familien og gæsterne kan sidde og se på hinanden frem for at side ved siden af hinanden. Hjørnesofaer kan selvfølgelig købes både venstrevendt og højrevendt.
Er du i tvivl om en hjørnesofa er det rette valg for dig? Så tag et kig på vores tips om indretning af små og stuer stuer med en hjørnesofa, nedenfor.
Indret en lille stue med en hjørnesofa
Små stuer er ofte svære at indrette pænt end store stuer. Der skal nemlig ikke så meget til for at en lille stue ser rodet ud. Hvis stuen er rodet, så er den bestemt ikke hyggelig. Det betyder ikke, at der ikke kan være mange ting i stuen, men blot, at de skal placeres med omtanke. Så hvis du har en lille stue og du drømmer om at finde plads til en hjørnesofa, så får du her nogle tips til indretning af en lille stue med en hjørnesofa.
I en lille stue er farvevalg utrolig vigtigt. Mørker farver får nemlig et lokale til at skrumpe ind, hvorimod lyse farver vil få det til at fremstå større. En sofa er et meget iøjnefaldende og dominerende møbel i en lille stue, så derfor vil en mørk sofa få stuen til at se endnu mindre ud. Vælg derfor en hjørnesofa i en lys farve, for eksempel beige eller lysegrå.
Derudover bør du få det meste ud af dine møbler ved eksempelvis at købe en hjørnesofa med indbygget opbevaring. I små stuer er opbevaring nemlig ofte en udfordring. Du kan også tilkøbe et sofabord med opbevaringsmuligheder. Ofte kan man dog ikke komme udenom at have nogle store reoler med en masse ting stående. Hvis dette er tilfældet, så prøv at samle reolerne ved en væg. Hvis de andre vægge er nogenlunde åbne, så vil det få lokalet til at virke større.
Indret en stor stue med en hjørnesofa
Mange af os tænker nok, at en stor stue er nem at indrette, men det er ikke helt så simpelt. En stor stue kan også fremstå rodet, hvis ikke man tænker over indretningen. Hvis du eksempelvis har en stor stue med en masse forskellige møbler og ting, der er placeret tilfældigt, så vil stuen bestemt ikke emme af hygge. I en stor stue bør du inddele stuen i forskellige, hyggelige områder, så det nærmest virker som om, at der er flere små stuer i en stue.
I en stor stue har du til gengæld flere muligheder med hensyn til farvevalg. Du kan vælge lækre sorte hjørnesofaer eller indrette din stue med naturlige farver ved at vælge en grøn hjørnesofa. I en meget stor stue kan det måske være en fordel at vælge en mørk hjørnesofa, fordi det vil få stuen til at se lidt mindre og mere hyggelig ud.