X
    Categories: Blog

Cargo bukser til alle damer

Cargo bukser til damer er kommet på mode! … og det tror jeg vi er mange der har ventet på!

Jeg har jo altid været fortaler for cargo bukser – og især til damer! Der er mange der ikke har fået øjnene op for hvor fede de er, især hvis man går efter et mere sporty eller street look her til efteråret. Cargobukser til kvinder kommer jo ikke bare i de baggy udgaver, som til herrer, men også i mere skinny fit, som kan fremhæve dine former, og faktisk komme til at se rigtigt fede ud.

Hvad er fordelene så ved cargo bukser til damer?

Fordelene ved cargo bukser – især til damer – er mange, men jeg vil alligevel prøve at barbere det ned til de vigtigste for jer her:

·       Mere holdbart tøj

Jeg HADER det dér fine, sarte kvindetøj, der går i stykker lige så snart jeg bruger det. Jeg har simpelthen altid været en alt for stor sprallerbasse til at kunne gå rundt i sart silke og tynde trøjer. Hvis jeg har noget tøj på, skal det kunne bruges – også når jeg er aktiv! Derfor er cargo bukser perfekte til mig. Deres stof er oftere af en kraftigere kvalitet, som kan holde til en del flere tæsk, end et par skinny jeans, der er lavet af stof der er tyndere end rispapir.

Med cargo pants til damer, er det simpelthen blevet 10x lettere for mig at have en aktiv livsstil, uden at skulle se ”fin” ud, men samtidig ikke ligne én der lige har tømt en container fra Kirkens Korshær. Selvfølgelig skal jeg vaske bukserne, men jeg kan sagtens bruge den til f.eks. en klatretræning, hvis jeg har glemt mine andre klatrebukser.

·       Fits

Ja, jeg har nævnt det før, men noget af det fedeste ved cargo bukser til damer, er altså, at de kommer i så utroligt mange designs og fits. Helt lavpraktisk, betyder det at du altid kan finde et par cargo pants, der passer til dig! Der er både skinny- og baggy- fit, så du kan finde den måde at fremhæve dine former på, som du har lyst til. Selvfølgelig er skinny fit cargo pants lidt mere fash, og de almindelige cargo bukser er mere praktiske (hvilket også er derfor jeg helst bruger dem, medmindre jeg skal se godt ud til en bytur eller noget).

·       Designs

Noget af det der gør, at jeg er så vild med cargo bukser til damer, er at de også kommer i forskellige fede designs. Mange tænker sikkert på ”militær bukser” eller army bukser, når de hører om cargo bukser. Det passer også, at man især kan få cargo bukser i disse designs, da det faktisk var gennem militæret de blev opfundet. Men efterhånden som de er blevet mere og mere populære – især til kvinder – er der kommet mere neutrale farver. Herunder både sandfarvede (khaki), brune og mere pæne, grønne nuancer, end de klassiske armygrønne bukser. Ikke at jeg ikke kan lide army bukserne til kvinder – de er faktisk rigtigt fede i et slim-fit! Mange kvinder er bare lidt tilbageholdende over for cargobukser til damer, som har lidt maskuline kendetegn, for eksempel militær bukser.

admin:
Related Post