X
    Categories: Blog

Tennis- eller golfalbue – sådan forebygger du skaderne

Uanset om du er plaget af en tennis- eller golfalbue – eller måske begge dele – så er der tale om en smertetilstand i albuen, som kan være ret smertefuld. I begge tilfælde er der tale om overbelastningsskader af underarmens muskler, hvor overbelastningen kan være centreret på enten ydersiden eller indersiden af albuen. Hvis smertetilstanden er centreret på ydersiden, er der tale om en tennisalbue, mens smerter centreret på indersiden af albuen karakteriseres som golfalbue.

Der er dog flere ting, du kan gøre for, at forebygge skader i albuen som tennis- eller golfalbue. Det er dog sjældent at helt unge mennesker får skaderne, da det typisk er folk fra 30-års alderen og opefter, som får disse overbelastningsskader, ligesom langt flere personer får en tennisalbue end en golfalbue. Du kan få tennisalbue og golfalbue flere gange i livet – så hvis du har haft det én gang før, kan du sagtens få det igen.

Dette kan du gøre 

Hvis du får en overbelastningsskade, som en tennis- eller golfalbue, er det en god idé at komme noget koldt på det ramte område. Du kan f.eks. lægge noget is eller dybfrosne ærter på albuen, men du skal også sørge for at have et viskestykke imellem, så albuen ikke bliver for kold. 

Derudover er det vigtigt, at du ikke bevæger albuen for meget – og især ikke i positioner hvor det gør ondt. Ikke desto mindre kan du lave lidt forskellige øvelser, hvor du kan mærke lidt et stræk i underarm og i albue – men dette skal du kun gøre, hvis smerterne i forvejen ikke er alt for kraftige. 

Generelt skal du være opmærksom på ikke at overbelaste din underarm for meget – eksempelvis ved at lave for tunge gentagne løft. 

Du kan også få professionel hjælp 

Hvis smerterne ikke går over af sig efter nogle uger eller højst et par måneder, skal du have professionel hjælp. Du kan enten tage kontakt til din læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Af lægen kan du f.eks. få noget gigtmedicin, som dels dæmper betændelsestilstande, ligesom det har en smertestillende effekt. Yderligere er der mange andre ting, der hjælper mod tennis- og golfalbue.    

admin:
Related Post