X
    Categories: Blog

Derfor er en babynest uundværlig

En babynest har den egenskab at kunne give dit nyfødte barn tryghed og varme. Måske du netop selv har født, og ønsker at give dit barn den samme nærhed og tryghed som inde i maven – og der er en babynest, eller babyrede, et uundværligt produkt hos de fleste nybagte forældre. Et barn har i 9 måneder været vant til at ligge inde i din mave, hvor tryghed har været hovedessensen. Det er derfor en stor omvæltning at komme til verden, som dit barn nu skal indstille sig på og bearbejde igennem sanserne. Nyfødte børn kræver opmærksomhed og nærkontakt for at få varme og tryghed, og det er her en babyrede kommer ind i billedet. Babyreden forsyner dit barn med netop den tryghed og varme, som det har behov for. Udover at en babyrede sørger for at holde dit barn tryg, så hjælper den ligeledes med at træne og styrke barnets nakke. En baby er nemlig utrolig nysgerrig, og vil på maven forsøge at skue hen over kanten. En babynest kan benyttes til dit nyfødte barn, og helt op til det er 6 måneder gammelt. Herefter kan du vælge at investere i en babynest til junior. En babynest er hos de fleste familier uundværlig, men det er faktisk et forholdsvist nyt fænomen. I dag er den lille rede så populær, og kan med sine mange funktioner og anvendelsesmuligheder benyttes i enhver situation. 

Sådan fungerer en babynest 

En babynest er ligesom en seng, som du let og bekvemt kan transportere. Dog kan en babyrede ikke erstatte en seng, men bør i stedet være et supplement. Her vil barnet i egen seng have fornemmelsen af de genkendelige omgivelser i sin babynest, og den vil hjælpe dit barn med hurtigere at vænne sig til tremmesengen. En babynest kan ligeledes bruges i barnevognen til at holde barnet fast, så det undgår at trille rundt. Derudover er en babyrede ideel til samsovning, da den med den høje og bløde pudekant opretholder en afstand mellem dig som forældre og baby. Dermed kan du uden bekymringer samsove med din baby. Ønsker du at tage dit barn med i køkkenet, på badeværelset eller i sofaen, så er en babyrede ligeledes uundværlig. Her kan du sørge for, at dit barn ikke ruller, og fungerer dermed som en beskyttelse, der sikrer både dig og dit barn for ubehagelige situationer. En babyrede er derfor enormt praktisk og skaber tryghed for dig som kommende forælder – en babyrede er et ”must have”, som du bør investere i, inden dit barn vælger at melde sin ankomst. 

admin:
Related Post