Har du hund, så ved du sikkert, hvor vigtigt det er at give dem den rette føde, at have det rette udstyr og at give dem et ordentligt sted at sove. Det behøver ikke at være i din seng, men din hund skal have et ordentligt underlag, som skåner dens krop og sikrer den en god søvn.
Men hov, hvorfor er det så lige, at når du har fundet en smart hundeseng på tilbud, så insisterer din hund på absolut ikke at bruge den?
Det kan der faktisk være en række grunde til, men for stort set alle grunde er der også en løsning. Det kræver bare tålmodighed.
Sådan ændrer du hundens vaner
Hvis din hund aldrig har brugt en hundeseng, så er det ikke sikkert, at de er forberedt på at skulle sove i dette nye og fremmede objekt. Selv hvis din hund er vant til at have deres egen seng, så kan det være svært at ændre deres vaner.
For det første er hunde af natur pakdyr. Det betyder, at de foretrækker at holde sig tæt på deres flok. Det vil sige hundens ejere og menneskelige familie. Derfor kan det være svært at vænne hunde af med at sove hos deres ejere. Det går nemlig imod deres natur.
I dette tilfælde kan du prøve at stille den nye seng ved siden af din seng. Det kan eventuelt være en hundeseng på ben, så hunden er endnu tættere på dig.
For det andet så finder hunden stor tryghed i at sove, som den altid har sovet. I så fald kan man prøve at give den nye seng en velkendt duft for eksempel ved at gnide sine hænder over den.
Endelig kan man få hunden til at associere hundesengen med noget positivt for eksempel ved:
- At give godbidder
- At lege med hunden
- Og at nusse hunden, når sengen er i brug
Det er i den sammenhæng også vigtigt, at man aldrig giver hunden negative associationer med sengen. Den skal altså aldrig bruges til afstraffelse. Sengen skal være et fredeligt sted for hunden.